Det sker i weekenden

Weekenden byder på flere forskellige arrangementer. Du kan bl.a. opleve jazz i Næstved, se på katte i Herlufmagle og tage til samlermesse i Svebølle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er wekenden for alvor i gang, og i artiklen herunder kan du se, hvad dagene bl.a. bringer af begivenheder.

LØRDAG

Kansas City Stompers spiller i Næstved Jazzklub

I Næstved Jazzklub kan man opleve jazzbandet Kansas City Stompers.

Kansas City Stompers er et traditionelt jazz- og New Orleans Band og var et af de første orkestre, der spillede i klubben.

Dørene åbner klokken 18.30 – og mad kan bestilles for 125 kroner.

Adresse: Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, Næstved.

Holbæk Bibliotek får besøg af Basie Trust Big Band

Det lokale Basie Trust Big Band kommer forbi Holbæk Bibliotek.

Orkesterets repertoire består hovedsageligt af swingmusik fra 30’erne og 40’erne med vægt på Count Basie og Duke Ellington.

Det er ikke nødvendigt at have billet for at deltage.

Adresse: Nygade 9, Holbæk. 

SØNDAG

Samlerklub inviterer til samlermesse

Svebølle Samlerklub afholder samlermesse i Svebølle Hallen, hvor 30 forskellige udstillere vil vise deres samlinger.

Samlingerne består bl.a. af kravlenisser, frimærker, postkort, honningkrukker, kuglepenne, knive og flødekander.

Entreen er gratis, og arrangementet bliver afholdt fra klokken 10 til 16.

Adresse: Højvangen 10, Svebølle.

Komponist gæster Sakskøbing Kirke

Komponisten Flemming Friis kommer forbi Sakskøbing Kirke, hvor fremmødte kan høre ham spille egne værker.

Koncerten indledes med en kort introduktion til værkerne ved komponisten selv.

Der er gratis adgang, og dørene åbnes klokken 15.30.

Adresse: Kirkestræde 2, Sakskøbing.

LØRDAG OG SØNDAG

Amatørfotograf udstiller på Møn Bibliotek

Amatørfotografen Vagn Holgaard udstiller sine fotografier fra Knudshoved i Bibliotekssalen på Møn Bibliotek.

Gennem årene er Vagn Holgaard kommet meget på Knudshoved Odde, og i efteråret 2012 besluttede han sig for at besøge og fotografere på odden med to ugers mellemrum.

Udstillingen varer fra den 23. februar til 28. marts.

Adresse: Møllebrøndstræde 12, Stege. 

Katte bedømmes i Herlufmagle Hallen

I Herlufmagle Hallen udstilles en række forskellige racekatte heriblandt burmesere og siamesere.

Kattene vil blive bedømt af dommere fra Sverige, Norge, Finland, Danmark og Hvide Rusland. 

Udstillingen varer fra den 28. februar til 1. marts fra klokken 10-17.

Adresse: Ravnstrupvej 1, Herlufmagle.

Teater ”flytter ind” på Haslev Bibliotek

Haslev Bibliotek kan besøges på en helt ny måde – og i mørke – når egnsteatret Cantabile 2 indtager biblioteket med forestillingen ’Ord Mellem Rum’.

For at give plads til teaterforestillingen vil man lukke for adgang til Haslev Bibliotek uden for almindelig åbningstid.

Teaterforestillingen bliver vist fra den 25. februar til 1. marts.

Adresse: Jernbanegade 62, Haslev.


Nyhedsoverblik