Det siger kandidaterne oven på valgresultatet:

Nogle jubler, andre har bitre piller at sluge oven på torsdagens valgresultat. Her er nogle af kommentarerne fra nogle af kandidaterne i Sjællands Storkreds.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Danmark skal have ny regering. Det står klart efter folketingsvalget torsdag den 18. juni. Blå blok løber med 90 mandater, mens rød blok får 89 mandater.

 

 

 

 

Her kan du se reaktioner fra både vindere og tabere:

 

 

 

[cke_placeholder_file:{"type":"video","id":"133543","title":"","caption":"%C2%A0","alignment":"full"}]

 

 

 

Her er nogle af kommentarerne fra politikerne i Sjællands Storkreds:

- Vi har før været små og haft indflydelse. Det kan vi være igen. vi ville selvfølgelig hellere have mange stemmer end få stemmer, men vi synes, vi har ført en valgkamp, vi er stolte af, og vi vil arbejde med det, vi har.  

Klima-, og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R).

 

 

 

-  Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at vælgerne har givet blå blok mulighed for at danne et flertal, men samtidig er mit eget parti gået tilbage. Selvfølgelig vil det have stor betydning, at der er rigtig mange, vi skal sige farvel til. Vi er glade for at danne flertal, men kede af at miste så mange mandater, siger Louise Schack Elholm fredag morgen til TV ØST.

Louise Schack Elholm (V).

 

 

 

- Jeg glæder mig over, at vi har fået et godt valg, og det skal vi også takke vælgerne for. Vi er vante til i regeringen at forhandle med alle partier, så derfor ser jeg også, at vi skal gå ind i alle de aftaler, vi har mulighed for. Der er større sandsynlighed for, at jeg kommer ind i og med, vi er gået et mandat frem. Folk i almindelighed har en frygt for, hvad der sker i forhold til al den udenlandske arbejdskraft der kommer. De er måske bange for at miste deres arbejde og stemmer derfor på Venstre eller Dansk Folkeparti.

Lennart Damsbo-Andersen (S).

- Det er selvfølgelig skuffelsen, der fylder mest lige nu. Jeg ville meget gerne være fortsat som transportminister. Jeg synes, jeg var kommet godt i gang. Jeg synes, jeg har leveret nogle resultater på kort tid, som jeg er stolt over og også udfoldet mig selv som politiker, som jeg aldrig har haft mulighed for før, og det har jeg lært meget af, og det vil jeg selvfølgelig tage med videre. Og ja, vi er gået frem, og det er jeg meget taknemmelig for, lød det fra Heunicke natten til fredag.

Transportminister Magnus Heunicke (S).

- Det resultat, vi har fået, er jo sensationelt. Det er jo historisk og dybt dybt overraskende for alle. Og også igen et svirp til de der meningsmålingsinstitutter, derb are ikke kan finde ud af noget som helst.jeg synes, det er pinligt, for det er alle 12 institutter eller hvor mange, der nu er, der har vist de samme tendenser, og så ender det helt anderledes. Jeg synes, det må give anledning til stor selvransagelse. Men i forhold til resultatet er jeg lykkelig over, at vi stiger med 17 mandater, og vi er næststørste parti. Det havde vi ikke engang turdet drømme om.

Søren Espersen (DF).

 

 

 

- Målet var at få nøglerne til statsministeriet tilbage, og det får vi. Så er det Lars Løkke, der sidder for bordenden, og det bliver ikke let, men der får han så brug for al sin erfaring og viden og også en hel masse ydmyghed. Vi kan jo ikke bestemme alting i Venstre. Vi bliver nødt til at finde et samarbejde. Dels i blå blok men forhåbentligt også hen over midten, som Lars Løkke jo har sagt i valgkampen. Vi er selvfølgelig kede af ikke at være det største parti blå blok, men det ændrer ikke så meget ved, at de blå tilsammen fik flertal. At Lars Løkke sidder for bordenden, det er det afgørende. Så betyder selve partistørrelsen ikke så voldsomt meget. Tænk på hvor meget De Radikale har bestemt i den hidtidige regering. Altså når først man sidder der, så er det dem, der kan lede, dem der har erfaring, dem der kan finde løsninger, og dem der er tilstrækkeligt åbne over for de andre og kan inkludere et flertal i Folketinget.

Bertel Haarder (V).

 

 

 

- Jeg er selvfølgelig i fantastisk humør. For en måned siden var der stadig nogen, der meldte os helt ude, og nu står vi til at få otte mandater, så det er jo helt fantastisk. Og et af mandaterne ligger jo i Sjællands Storkreds, så jeg kan kun være rigtig tilfreds med den valgkamp, vi har ført, og alle de frivillige, der har været i gang på hele Sjælland. Vi startede selvfølgelig, fordi vi gerne ville noget med det. Men jeg havde ikke turdet drømme om, at det var det her form for resultat. Det er jo overvældende og fantastisk.

 

 

Rasmus Nordqvist, (Å).

 

 


Nyhedsoverblik