Hvis man trænger til lidt trøstelæsning midt i den koldeste vinter i årtier, skal man standse lige nu. For er man glad for varme og sol, er der ikke meget trøst at hente i statistikkerne for, hvordan somrene udvikler sig efter en isvinter.
MetroXpress har bedt Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, om at se, hvordan somrene har været efter de seneste isvintre. Og de fleste af dem har været en sølle affære. Værst var sommeren 1987, en kold og nærmest askegrå, solfattig omgang. Men, skynder pressechef Niels Hansen fra DMI sig at sige, det er ikke en naturlov, at det skal være sådan. Og for eksempel var sommeren 1947 et brag af en Morten Korch-sommer - en nærmest ubrudt perlerække af lune, sollyse dage.
- Der er ikke nogen grund til, at en isvinter skulle følges af en dårlig sommer, så det må siges at være en statistisk tilfældighed, at det er sådan, siger han.
Derimod står det fast, at en isvinter stort set altid følges af et koldt forår. Det tager tid, før vandet er varmet så meget op igen, at temperaturerne i luften kommer op på det normale.
- Men den sammenhæng holder sig ikke ind i sommeren. I øvrigt er det langtfra kun temperaturerne, der afgør, om vi synes, vi har en god eller dårlig sommer. Vi har haft våde, varme somre - det vil de færreste kalde godt vejr. Og hvis solen skinner fra en skyfri himmel på en forårsdag, gør det ikke den store forskel, om der er 8 eller 12 grader i skyggen, tilføjer Niels Hansen.