Det kom som et chok

En pensioneret præst, der påkørte og dræbte en 16-årig dreng, anede ikke, at han havde ramt et menneske. Det gik først op for ham og hans kone, da politiet opsøgte dem næste dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi havde ingen anelse om, at vi havde ramt en person. Det kom som et chok, da politiet fortalte det. Sådan siger en pensioneret præst, der kort før nytår kørte en 16-årig cyklist ihjel.

Den 77-årige præst fra Samsø var sammen med sin kone på vej til færgelejet i Kalundborg, da han påkørte den 16-årige dreng i landsbyen Viskinge. Parret stoppede ikke op efter ulykken.

Den pensionerede præst siger i dag til Ekstrabladet, at parret troede, det var en sten, der havde smadret bilens forrude.

-Vi var naturligvis ikke fortsat, hvis vi havde vist at vi havde påkørt et menneske, siger præsten, der nu er sigtet for uagtsomt manddrab.

Han mener ikke, at han er for gammel til at køre bil trods sin fremskredne alder:

- Jeg har kørt bil i 57 år uden en eneste skade og uden at have været i kontakt med politiet, siger han.


Nyhedsoverblik