Det er billigere at bo på landet

Landlig idyl er billigere end et liv byen. Kvadratmeterprisen på landejendomme er i gennemsnit 1.200 kroner billigere end på villaer i byen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er 10 pct. billigere at bo på landet end i byen. Det viser nye tal fra bolig-siden.dk. Vælger man drømmen om en landejendom, får man oven i hatten mere end 20 gange så meget jord at boltre sig på, som hvis man på en gennemsnitlig parcelhusgrund.

Drømmen om en landejendom midt i den grønne natur med høns og en hest eller to lever i bedste velgående hos mange danskere. Og vælger man at udleve drømmen om livet på landet, kan det faktisk lade sig gøre væsentligt billigere, end hvis man bosætter sig i byen eller i forstæderne.

Nye salgstal fra boligsiden.dk viser, at det i gennemsnit er 10 pct. billigere pr. kvadrat-meter at købe en landejendom frem for et parcelhus. Salgsprisen har nemlig længe lig-get temmelig stabilt lige i underkanten af 14.000 kroner, mens det gennemsnitlige dan-ske parcelhus handles til en pris på cirka 15.200 kroner.

- Parcelhuset er vores foretrukne boligform, hvilket er en del af forklaringen på prisfor-skellen. Populariteten afspejles naturligvis i prisen, men er man frisk på at kigge ud af byen, får man altså mange flere kvadratmeter for pengene”, siger Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz.

Mere end 20 gange så meget plads
Et hus på landet betyder også langt mere plads i forhold til en bolig i byen. Den gen-nemsnitlige landejendom er på 180 kvadratmeter, mens det traditionelle parcelhus er 140 kvadratmeter stort. Dertil skal man lægge, at der næsten ingen grænser er for, hvor stor en grund, man får at boltre sig på.

- Den gennemsnitlige parcelhusgrund er på 1.500 kvadratmeter, mens landejendommene er mere end 20 gange større med deres i gennemsnit godt 34.000 kvadratmeter. Det er jo blandt andet den slags, man prioriterer, når man flytter fra byen og ud på landet. Og selv om jord koster penge, er det faktisk kun godt og vel en kvart million dyrere at købe en landejendom”, siger Birgit Daetz.

Den gennemsnitlige salgspris ligger på knap 2,4 mio. kr. for en landejendom, mens parcelhusene bliver solgt for lige over 2,1 mio. kr.

Boligsiden.dk er i dag Danmarks mest besøgte boligsite og har på landsplan flere end 3.400 landejendomme til salg.

Kilde: Boligsiden.dk.


Nyhedsoverblik