Derfor må man ikke smide kornaffald i vandet

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 3

Lokalpolitiker og landmand, Thomas Christfort (K) har fået et strakspåbud om at fjerne to ton kornaffald fra Stege Bugt. Det kan nemlig være skadeligt for dyrene i vandet, siger Land- og Miljøchef Rolf Hoelgaard fra Vordingborg Kommune.

Mindst to ton kornaffald er blevet dumpet i vandet ved stranden ud for Tjørnemarke på Møn.

Det er sket ud for lokalpolitiker i Vordingborg Kommune, Thomas Christforts (K) grund, og kommunen har nu givet ham indtil fredag til at få det fjernet.

Fosfor og kvælstof ender i havet

- To tons, der er dumpet på lavt vand, er meget, og det vil kunne udgøre et problem, siger Rolf Hoelgaard, som er Land og Miljøchef  i Vordingborg Kommune.

- Der er næringsstoffer i det, og når de bliver nedbrudt, sker det ved hjælp af ilt, som så forsvinder ilten fra vandet. I den proces vil kornaffaldet også afgive kvælstof og fosfor, som er nogle af de stoffer, man gerne skulle begrænse i vores søer og have.

Læs også: Lokalpolitiker får påbud om at fjerne kornaffald fra bugt

Affaldet er rester fra høsten

Kornaffald opstår typisk, når landmændene høster og skal rense kornene.

- Så hælder de kornene op i en forstørret sigte og frasorterer dermed f.eks. hvedestrå og hele aks, som ikke er blevet tærsket ordentligt ud, fortæller planteavlskonsulent i Østdansk Landboforening, Thomas Laugesen.

Læs også: Lokalpolitiker anklages for dumping af miljøaffald i Stege Bugt

Efter at have set billeder af det affald, der er dumpet i vandet ved Møn, vurderer han, at det er den slags, der er tale om.

- Jeg kan ikke se idéen i at smide det ud i vandet, siger han og fortæller, at landmænd normalt smider det på deres mødding eller i gylletanke og kører det så ud i marken senere, og pløjer det sammen med jorden.

Andre giver det til jægere, som fodrer dyr med det, og andre igen betaler sig fra at få det afhentet.

Fiskene forsvinder

Når det så er endt i vandet, som det er ved Tjørnemarke på Møn, så er det som sagt noget, der ifølge Land og Miljøchef , Rolf Hoelgaard, kan give problemer for vandmiljøet- og for dyrene:

- Fiskene vil flytte sig. De vil svømme væk, og de bundlevende dyr som f.eks. muslinger og snegle, de vil gå til.

Men nu er der jo tale om organisk materiale, så hvor slemt er det?

- Altså dyrene vil jo komme tilbage, hvis altså man ikke fortsætter aktiviteterne der, så det er ikke en uoprettelig skade, men to tons på så lavt vand kan som sagt godt give problemer for vand og dyr, siger Rolf Hoelgaard til TV ØST

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App