Der skal være fælles PCB-gruppe

Foto: TV ØST

Bedre og mere kommunikation om PCB-sagen på Nyrupskolen, det forslår Jesper Hjelm Kristensen fra Enhedslisten. Han efterspørger derfor en samlet handlingsplan.

Onsdag skal Børn- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune mødes til udvalgsmøde for  at diskutere, hvordan de kan sikre bedre og mere kommunikation på PCB-sagen på Nyrupskolen, det skriver Nordvestnyt.

Enhedslistens Jesper Hjelm Kristensen forslår, at der skal være en samlet handlingsplan. Her skal en koordinationsgruppe sikre, at forholdsreglerne er på plads, hvis der skal laves flere undersøgelser, og de viser, at PCB-niveauet er sundhedsskadeligt.

Jesper Hjelm Kristensen vil gerne hente både folk fra Børn- og Familieudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

- Gruppen bør sikre en løbende kommunikation og dialog med Skolebestyrelsen og skolens forældre, samt udarbejde en arbejdsplan for sanering af forureningskilden, herunder midlertidig genhusning af børn og personale i de berørte dele af skolen, står det blandt andet i forslaget.

Jesper Hjelm Kristensen mener, at det er vigtigt at koordinationsgruppen både kan varetage eleverne, lærerne og forældrenes sundhed i forhold til PCB-forureningen, men også de bygninger der er ramt af PCB.

- Miljø- og teknikudvalget har fokus på problemet med bygningerne. men vi i Børn- og familieudvalget har ansvaret for børnene, personalet og forældrene, lyder det fra kommunalpolitikeren, som i det hele taget ønsker at få hævet kommunikationsniveauet mellem de to udvalg i sagen, siger Jesper Hjelm Kristensen.

Det skriver Nordvestnyt.dk

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App