Der er penge i tulipaner

Foto: TV ØST

Landmand Henrik Christensen fra Vesterborg har i nogle år tjent dobbelt så meget på tulipaner i forhold til de sukkerroer, der var på hans marker før.

Man siger, at sukkerroer er Lollands 'hvide guld'. I så fald kan tulipaner måske være Lollands kommende kronjuveler. For der kan være gode penge i at dyrke tulipaner. Det er bare også rigtig dyrt og hårdt arbejde at begynde på og opretholde, og derfor er der kun 3 tulipanproducenter i Danmark.  

Én af dem er Henrik Christensen fra Vesterborg på Lolland. Han har 24 sorter af tulipaner fordelt på 10 hektar jord. 

- Der har været nogle supergode år, hvor vi har solgt fantastisk. Da vi toppede, var vi oppe og have 4,5 millioner løg at sælge, siger Henrik Christensen. 

Men der har også været år med underskud. For det er langt dyrere at begynde tulipanproduktion end at dyrke andre afgrøder. For eksempel koster det 200.000 kroner at starte produktion af tulipaner op pr. hektar.

Derfor har Henrik Christensen også andre afgrøder.

- Når vi så lægger det hele sammen til slut på året, så går det fint op, siger Henrik Christensen. 

02:23 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App