Den rådne banan er flyttet til Sjælland

Hidtil er Vestjylland blevet kaldt den rådne banan, men forskere mener, at problemerne er langt større i Vestsjælland og på Lolland og Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vestsjælland, Lolland og Falster har den største andel af underklassefamilier. Hvor Jyllands vestkyst hidtil har været hængt ud som underklasse Danmark og den rådne banan, mener forskere nu, at problemerne er langt større i vores område. Det skriver Jyllands-Posten.

- Der er behov for at nuancere debatten om problemerne i Udkantsdanmark. mange kommuner i Vestjylland er nok ofre for centraliseringen i samfundet blandt andet når sygehusel ukker, men det er samtidig på mange måder velfungerende samfund. Problemerne er langt større især på Lolland og Vestsjælland, og det er der, vi skal fokusere debatten, siger Lars Olsen, der er en af medforfatterne til den nye bog 'Klassekamp fra oven'.

6 kommuner med stor andel af underklassefamilier

Mens stort set hele Jylland ifølge bogens analyse nu ligger på mellem 6,1 og 13,4 procent, når det gælder andelen af underklassefamilier, er halvdelen af de 12 kommuner, TV ØST, dækker, markeret som røde med en andel af underklassefamilier på mellem 16 og 25,9 procent. Underklassefamilier er defineret som familier, hvor de voksne har været uden arbejde i længere tid.

Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner er kommet i den kategori, mens Holbæk, Ringsted, Sorø, Næstved, Faxe og Stevns er landet i en mellemkategori, hvor mellem 11,5 og 13,4 procent af familierne bliver defineret som underklassefamilier.

Forskerne bag bogen mener, at der er brug for virksomheder til Vestsjælland og Lolland, og Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i Lolland Kommune, er enig og siger til avisen, at der derudover er brug for en bedre infrastruktur. Derudover hjælper det ikke just på debatten at blive kaldt en rådden banan, påpeger han.

Også Aarhus, Odense og København er blandt de kommuner med den højeste andel af underklassefamilier, og den såkaldt rådne banan er altså ikke længere et udtryk for, at problemerne nødvendigvis findes i udkanten af landet. 


Nyhedsoverblik