En af grundpillerne i folkeskolereformen er aktivitetstimerne eller den understøttende undervisning, som den også kaldes. Den skal støtte op om den fagopdelte undervisning. Aktivitetstimerne ligger udenfor den fagopdelte undervisning og kan varetages af andre end lærere, eksempelvis pædagoger. Hvordan man indretter aktivitetstimerne afgøres af den enkelte skole. Timerne kan eksempelvis bruges til lektiehjælp, faglig fordybelse, samarbejde med kultur- og foreningsliv, motion og bevægelse og meget mere.
Især motion og bevægelse bliver en central del af hverdagen. For selvom skoledagen bliver længere, skal eleverne ikke sidde ned hele dagen. Fra den 1. august kræves det, at eleverne gennemsnitligt bevæger sig 45 minutter om dagen.
Det er påvist, at fysisk aktivitet forbedrer indlæringen. Derfor skal de danske folkeskoleelever i henhold til folkeskolereformen bevæge sig mere. Eleverne skal også til at bevæge sig udenfor faget idræt, både i den fagopdelte undervisning og i aktivitetstimerne.
Skolesport
På Kulsbjerg Skole, Nyråd-afdelingen ved Vordingborg har man siden 2009 haft skolesport som et tilbud til børnene i skolefritidsordningen. Her introducerer pædagoger og 6. klasses-junioridrætsledere 30 børn til lege og forskellige sportsgrene en gang om ugen. Nu håber man på, at skolesport kan komme på skemaet.
- Jeg kunne da godt se os gå ind og tage nogle aktivitetstimer. Skolereformen lægger jo op til, at man skal bevæge sig mere, siger pædagog Sara Rolvung, Kulsbjerg Skole, Nyråd-afdelingen.