De små fejrede årets sangdag

Børn i alderen 0-6 år fejrer i dag torsdag årets sangdag i hele landet, og Ringsted Bibliotek var i formiddags fyldt med sangglade små.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag er årets sangdag, og det blev blandt andet markeret på Ringsted Bibliotek i dag. Arrangementet er et samarbejde mellem Ringsted Musik- og Kulturskole, Mere sangglæde Børnebiblioteket og Musikskolen i Ringsted, der gerne vil være med til at styrke sangglæden hos kommunens små borgere og deres nære voksne.

Der blev sunget velkendte sange, og Jan Birk fra Musikskolen underholdt med sang og guitar, og der var medbragte madpakker samt juice fra bibloteket til halsene efter sangen.

I en pressemeddelelse skriver arrangørerne, at der er fokus på sangdagen, fordi sang styrker sprogdannelsen, og det er godt for børnenes motorik og deres sociale samvær. Sang kommunikerer på tværs af køn og kultur, sang opbygger selvværdet, og så har det at synge en udefinerbar herlighedsværdi, lyder det i meddelelsen.


Nyhedsoverblik