De 52 sundhedsforslag

Se de 52 forslag til forebyggelse herunder:

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fakta om forslag om forebyggelse

  • 1. Tobaksafgiften fordobles i forhold til niveauet i 2009, så prisen for en pakke cigaretter bliver ca. 50. kr.
  • 2. Rygning forbydes indendørs, bortset fra i eget hjem.
  • 3. På alle uddannelsesinstitutioner forbydes rygning på institutionernes område.
  • 4. Forbud mod synlige tobaksvarer på salgssteder.
  • 5. Håndhævelsen af det eksisterende forbud mod salg af tobak til personer under 18 år skærpes.
  • 6. Billedadvarselsmærker på tobakspakker.
  • 7. Rygestopkurser tilbydes af alle kommuner. Der lægges ekstra vægt på rekruttering af ressourcesvage og unge.
  • 8. Centrale aktører som almen praksis, sygehuse og arbejdspladser skal motivere og henvise til rygestopkurser.
  • 9. Aldersgrænsen for salg af alkohol hæves fra 16 til 18 år. Håndhævelsen af aldersgrænsen skærpes.
  • 10. Uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en alkoholpolitik.
  • 11. Der indføres forbud mod kommerciel reklame for alkohol i alle medier.
  • 12. Kommunerne anvender bevillingsnævnenes mulighed for at reducere tilgængeligheden af alkohol på udskænkningssteder, særligt i boligkvarterer og nær uddannelsesinstitutioner.
  • 13. Godkendelsesordning for alkoholbehandlingstilbud.
  • 14. Det generelt høje kendskab til genstandsgrænserne fastholdes gennem kampagner.
  • 15. Kommunerne fremmer hensynet til fysisk aktivitet ved udarbejdelsen af kommune- og lokalplaner.
  • 16. En større del af den statslige og kommunale støtte til den foreningsbaserede idræt målrettes sundhedsfremmende aktiviteter.
  • 17. Motion på recept skal målrettes og tilbydes personer med specifikke risikotilstande og sygdomme. Med motion på recept menes sundhedsfagligt superviseret fysisk træning.
  • 18. Børn i 0. til 10. klasse skal være fysisk aktive mindst en time dagligt i skoledagen. Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet i frikvarterer.
  • 19. Aktiv transport til og fra skole fremmes i samarbejde mellem forældre og skoler.
  • 20. Ungdomsuddannelserne bør etablere fleksible motionstilbud.
  • 21. Det generelle kendskab til motionsanbefalingerne skal øges gennem kampagner og målrettes inaktive grupper.
  • 22. Afgiften på sukkerholdige fødevarer fordobles i forhold til niveauet for 2009 svarende til en pris for chokolade- og sukkervarer på 110 kr. pr. kilo og for sodavand på 8 kr. pr. liter.
  • 23. Den foreslåede afgift på mættet fedt udvides til at omfatte mælkeprodukter.
  • 24. Næringsdeklarationer gøres obligatoriske, og produkters indhold af bl.a. mættet fedt og salt angives tydeligt på produktet.
  • 25. Den fælles nordiske symbolmærkning, nøglehulsmærket, indføres og understøttes aktivt.
  • 26. Hvis de svenske erfaringer med brug af nøglehulsmærkning på restaurationsområdet viser sig positive, indføres en mærkningsordning på fast food og take away området.
  • 27. Regeringen og detailhandlen opfordres til i samarbejde at gennemføre tiltag, der mindsker synligheden af usunde fødevarer i detailhandlen.
  • 28. Muligheden for at etablere en certificeringsordning for sund skolemad og for sund mad i skole- fritidsordninger og dag- og klubtilbud undersøges.
  • 29. Gratis frugtordninger på landets skoler.
  • 30. Kommunerne skal stille sundhedsmæssige krav i forpagtningsaftalerne til den mad, der serveres i idrætshallernes cafeterier.
  • 31. Det generelle kendskab til kostanbefalingerne skal sikres gennem kampagner og målrettes grupper med særlige behov.
  • 32. Der gennemføres informationsindsatser med henblik på at øge befolkningens viden om tidlige symptomer på KOL, diabetes type 2 og hjerte-kar-sygdom.
  • 33. Målrettet tidlig opsporing af de store kronikersygdomme, herunder KOL, diabetes type 2 og hjerte-karsygdom.
  • 34. Efteruddannelse vedr. målrettet tidlig opsporing af de store kronikersygdomme, herunder KOL, diabetes type 2 og hjertekar-sygdom.
  • 35. Øget fokus på forebyggelse af faldulykker hos ældre.
  • 36. Der udvikles og anvendes undervisningsprogrammer med veldokumenteret effekt i grundskolens undervisning i sund levevis.
  • 37. Den eksisterende indsats i forhold til gravide med risikoadfærd videreudvikles og intensiveres.
  • 38. Faggrupper inden for den kommunale sundhedstjeneste opfordres til at samarbejde om tidlig identifikation af risikoadfærd.
  • 39. Tilbud i almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste justeres og målrettes inden for de eksisterende ordninger.
  • 40. Medarbejdere i den kommunale sundhedstjeneste og alment praktiserende læger opfordres til at oplyse forældre, som ryger, om de sundhedsmæssige konsekvenser af at udsætte deres børn for passiv rygning i hjemmet.
  • 41. Alle grundskoler skal udarbejde alkoholpolitikker i samarbejde med forældrene.
  • 42. Medarbejdere bør, hvor det er relevant, sikres tilbud om træning med henblik på at øge deres fysiske styrke og kondition for at forebygge nedslidning.
  • 43. Forebyggelsesfondens støtte skal i højere grad målrettes indsatser, der evidensbaseret integrerer KRAM faktorer relateret til sundhedsfremme og arbejdsmiljøforbedringer, herunder særligt med fokus på metoder til håndtering af stress i arbejdet
  • 44. Forebyggelsesfondens formål udvides til at omfatte udvikling af samarbejdet mellem praktisk forebyggelse og forskning for at skabe evidensbaserede modeller for implementering af viden og for at systematisere resultaterne og dermed skabe evidens for fremtidige forebyggelsestiltag.
  • 45. Arbejdsmarkedets parter anbefales at indgå aftaler om gode rammer for sundhedsfremmende, evidensbaseret fysisk aktivitet på arbejdspladsen.
  • 46. Kommunerne opfordres til at støtte virksomheder, der ønsker at prioritere forebyggelse på arbejdspladsen, med viden og praktisk knowhow.
  • 47. Forskning inden for forebyggelse og sundhedsfremme, herunder i forhold til mindre ressourcestærke grupper opprioriteres, således at de statslige forskningsmidler tilgodeser dette forskningsområde, herunder opslås et program vedr. forskning i forebyggelse af livsstilssygdomme inden for det strategiske forskningsråd.
  • 48. Videnindsamling inden for forebyggelse og sundhedsfremme prioriteres.
  • 49. Forebyggelsesaktiviteter bør så vidt muligt være evidensbaserede.
  • 50. Løbende monitorering af børn, unge og voksnes sundheds- og sygelighedstilstand og af faktorer, der er af betydning for sundhedstilstanden: Sundhedsadfærd, sundhedsvaner og livsstil.
  • 51. Koordineringen og samarbejdet mellem kommuner, regioner og almen praksis understøttes gennem etableringen af en let tilgængelig, overskuelig og opdateret information om kommunale sundhedstilbud.
  • 52. Konsekvensvurderinger af politiske beslutninger nationalt og på kommunalt niveau, hvor en beslutning formodes at kunne få en direkte og dokumenteret effekt på borgernes sundhed og sygelighed.

Kilde: Forebyggelseskommissionen.


Nyhedsoverblik