Fakta:
- 85 procent af danskerne sætter grænsen ved to timers samlet daglig pendling til og fra arbejde.
- 11 procent er villige til at bruge mere end to timer.
- Kun 2 procent af danskerne er villige til at bruge mere end tre timer dagligt på at pendle.
- 50 procent af danskerne er ikke villige til at søge arbejde i en anden landsdel, hvis de blev arbejdsløse/er arbejdsløse.
- 57 procent er ikke villige til at flytte til en anden landsdel, hvis de blev arbejdsløse/er arbejdsløse.
Kilde: Undersøgelsen er baseret på interview med 1.022 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden 9.-11. august 2011.
Det betyder nemlig mere end en times transport til arbejde, og den tid er det kun 11 procent, som er villige til at bruge. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for 24timer. Resultatet overrasker Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
»Det er ikke så mange, som man kunne forvente, set i forhold til, at der er økonomisk krise lige nu. Det normale for krisetider, hvor jobsikkerheden er lav, og arbejdsløsheden høj, er jo, at folk er mere villige til at flytte sig for at arbejde,« siger han til 24timer.
Og selv om ufaglærte og faglærte typisk pendler af nødvendighed, mens de højere uddannede gør det for at få udfordringer i karrieren, så mener han alligevel, begge grupper burde være påvirkede af krisen.
Årsagen til danskernes holdning skal efter Flemming Ibsens mening findes i det danske velfærdsniveau. Det er nemlig kun i lande med en høj grad af velfærd, at befolkningen prioriterer fritid så højt som danskerne. Men den prioritering er ikke altid til samfundets bedste.
Ifølge professor Henrik Harder, som forsker i pendling og mobilitet på Aalborg Universitet, er det afgjort i samfundets interesse, at folk er så mobile og fleksible som muligt i forhold til, hvor de arbejder. Og den opfattelse deler Flemming Ibsen.
»Et fleksibelt arbejdsmarked er uhyre vigtigt for samfundsøkonomien, så den faglige og geografiske mobilitet har stor betydning. Og derfor har vi også lovmæssige rammer i form af eksempelvis dagpengesystemet, som skal motivere til mobilitet,« siger han til 24timer.
Der kan dog også være praktiske og følelsesmæssige årsager til, at så få er villige til at bruge mere end to timer på daglig transport til og fra arbejde.
Længere transporttid i dagligdagen kan nemlig, ifølge Henrik Harder, være en stor belastning for såvel familieliv som parforhold.
»Hvis folk er i en situation, hvor de bruger to timer hver dag ud over en normal 37-timers arbejdsuge, så kan det være svært at nå at hente børnene i daginstitutionen og være sammen med dem efter skoletid. Ligesom vi fra en svensk undersøgelse ved, at lang tids pendling påvirker parforholdet negativt,« siger han til 24timer.
Og mens det måske kan hænge sammen i en familie, hvor to forældre kan hjælpes ad, så er det efter Henrik Harders mening næsten umuligt at opretholde en normal dagligdag for enlige forsørgere, hvis normen er, at man bruger to timer på transport hver dag.