Danske stier et mudderhelvede

En række stier i landskabet må måske helt opgives, fordi jorden efterhånden er permanent mættet af vand

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det våde danske vejr er i stigende grad blevet en hindring for friluftsfolket. Flere steder er populære stier nemlig forvandlet til rene mudderhuller, oplyser DR Sjælland. 

Det betyder travlhed for Skov- og Naturstyrelsen, der bestyrer omkring en tredjedel af de danske skove. Sidste år måtte man f.eks. syvdoble udgifterne til dræning og omlægning af stier i Østsjælland.

Siden den meget våde sommer har jorden været mættet af vand, og den regnfyldte januar har gjort problemet værre. Nogle steder er oversvømmelserne permanente, og her kan det blive nødvendigt helt at opgive at have stier, oplyser skovfoged Hans Jessen fra Skov- og Naturstyrelsen i Vestsjælland.


Nyhedsoverblik