Danske soldater får nyt våben mod bomber

Efter lang tids venten får soldaterne i Afghanistan nu specielle køretøjer, som bedre kan modstå vejsidebomber. Det øger sikkerheden siger bataljonschef.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik lov at skrue den første nummerplade på Danmarks nye våben mod vejsidebomber - et såkaldt MRAP-køretøj - da han fredag besøgte de danske soldater i Afghanistan.

      I alt 40 af de amerikanske køretøjer skal i løbet af marts og april indsættes i Afghanistan for at beskytte de danske soldater bedre mod vejsidebomber.

      Ifølge chefen for den danske bataljon i Afghanistan, Jens Riis, vil MRAP-køretøjerne (Mine Resistant Ambus Protected) give større sikkerhed, men de er ikke en garanti mod, at danske soldater bliver dræbt.

      - Vi får et køretøj, som har en optimal beskyttelse mod vejsidebomber. De er med andre ord unikt egnet til indsættelse i Afghanistan, fordi vejsidebomber er den største trussel hernede, siger Jens Riis.

      De danske soldaters bedste chance for at undgå skader fra vejsidebomber er dog fortsat, at få lokale afghanere til at advarer de internationale styrker om, hvor oprørere har gravet sprængstof ned, siger Jens Riis.

      Køretøjerne er leaset af USA, efter flere soldater i Ekstra Bladet har kritiseret forsvarets gamle M113 mandskabsvogne for at være livsfarlige "blikdåser" uden tilstrækkelig pansring.

      På grund af den langstrakte anskaffelse kommer køretøjerne få måneder før de danske soldater ifølge Helmand-planen skal trække sig ud af de sidste patruljebaser i den grønne zone.

      Det er ellers ofte på ture i områderne omkring de fremskudte patruljebaser, at danske køretøjer er blevet ramt af vejsidebomber.

      Det er nemlig langt sværere for Taliban og andre oprørere at snige sig ind på hovedlejrene for de danske soldater, som er skarpt bevogtede og ligger i fladt ørkenterræn.

      Selvom de danske soldater inden 1. august trækker sig ud af de sidste patruljebaser, vil de dog fortsat operere som en kampgruppe frem til næste år.

      Derefter består den danske militære indsats af træning og uddannelse af afghanske soldater og politi, og her vil der formentlig også være efterspørgsel på sikker transport.

      I alt 40 danske soldater har mistet livet i det krigshærgede land - mange af dem på grund af vejsidebomber.

      /ritzau/

 


Nyhedsoverblik