Dansk Folkeparti står til at blive større end Venstre

Foto: TV ØST

Klokken 21.40 på valgaftenen står Dansk Folkeparti til at få flere stemmer end Venstre.

Dansk Folkeparti må have svært ved at få armene ned over de seneste prognoser, der foreløbigt gør dem til et større parti end Venstre.

Ender valget sådan, vil Lars Løkke (V) stå meget svagt som statsminister, hvis det samlet ender med et blåt flertal.

Det vurderer Lars Trier Mogensen, der er politisk kommentator hos Information.

- Venstre ser ud til at få et ydmygende valgnederlag, og partiet vil ikke være i stand til at sætte dagsordenen for en blå regerings kurs. Det vil i stedet være Kristian Thulesen Dahl, der vil kunne drive rundt i manegen.

Både prognoserne på DR og TV2 placerer lige nu Dansk Folkeparti som landets næststørste parti efter Socialdemokraterne.

På DR ligger DF til at få 21,7 procent af stemmerne, mens TV2 giver partiet 22,6 procent.

Til sammenligning står Venstre til henholdsvis 19,6 procent hos DR og 20 procent på TV2.

/ritzau/TV ØST

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App