Danmarks fedeste kommune

Kalundborg er den kommune i Danmark, som har flest svært overvægtige borgere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver femte borger i Kalundborg Kommune slæber rundt på alt for mange kilo. Det er tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, som er baseret på oplysninger fra næsten 170.000 danskere.

- Det chokerer mig. Jeg er overrasket over, at det lige netop er Kalundborg Kommune, men jeg er ikke overrasket over, at der er et vægtproblem i Danmark, siger Anne-Dorthe Sihm Larsen, som bor i Kalundborg.

- Det er jo de amerikanske tilstande, vi tager til os, siger Yvonne Feldtskov fra Kalundborg.

Svær overvægt bliver defineret som et Body Mass Index tal på over 30. Borgmester Martin Damm (venstre) er træt af titlen som den fedeste kommune.

- Jo højere uddannelsesniveau man har, jo færre overvægtige er der, og i Kalundborg Kommune har vi et relativt lavt uddannelsesniveau. Det tror jeg er en af de forklarende faktorer, siger han.

 

Klik her for at beregne, hvor din kommune befinder sig i statistikken over svært overvægtige borgere.


Nyhedsoverblik