Danmarks bedste offentlige arbejdsplads ligger på Lolland

Center for Socialpsykiatri i Lolland Kommune blev onsdag aften kåret til den bedste offentlige arbejdsplads i landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

125 arbejdspladser er blevet gransket af virksomheden Great Place to Work. Og blandt de offentlige af slagsen, blev det altså Center for Socialpsykiatri i Lolland Kommune, der endte helt i front.

Kåringen skete ved en prisoverrækkelse onsdag aften. Her kunne statsminister Helle Thorning-Schmidt give prisen til centerleder Michael Christensen.

 - Jeg er meget glad for, at medarbejderne er så godt tilfredse med arbejdspladsen. Samtidig vil jeg sige dem en stor tak. Som jeg tidligere har fortalt, er det jo først og fremmest deres fortjeneste, at her er så dejligt at være, siger Michael Christensen i en pressemeddelelse.

Det er medarbejderne selv, der har været med til at vurdere og bedømme deres arbejdsplads. De har været inde og vurdere områder som tillid, stolthed og fællesskab. Områder som altså ligger i top på Center for Socialpsykiatri.

Medarbejderne selv beskriver blandt andet deres arbejdsplads med disse ord i undersøgelsen:

- Vi bliver anerkendt for det arbejde, vi laver og bliver ofte rost. 

- Vi passer på hinanden, og sladder forefindes ikke.

- Enestående arbejdsplads, fordi forskelligheder værdsættes og anerkendes som en nødvendighed for trivsel og udvikling

 Det er 14.år i træk at priserne uddeles i konkurrencen om at blive Danmarks bedste arbejdspladser.


Nyhedsoverblik