Danmarks ældste pilot bor i Tvindelstrup

Foto: TV ØST

Niels Kristensen er 91 år, har 3 fly derhjemme og tager ofte en tur på vingerne. Hans kone har kun været med i luften 2 gange på 65 år.

Niels Kristensen fra Tvindelstrup uden for Ringsted fik sit flycertifikat i 1949. Efter 65 år som pilot er det blevet til over 2800 timer i luften og mere end 8000 start og landinger.

Men selvom man har brugt flere timer i luften end de fleste, kan det stadig være svært at sætte ord på, hvad der gør det sjovt.

- Nogle synes, det er sjovt at gå til opera, men det synes jeg altså ikke, siger Niels Kristensen.

Niels Kristensen blev interesseret i fly, da han som barn lå og kiggede på de store fly på marinepladsen i Ringsted.

- Jeg lå altid deroppe i grøften og kiggede på flyvene, og så har jeg bare været interesseret siden, siger han.

Hustru holder sig på jorden

Men flyvning er kun hans hobby. Sammen med sin kone driver han landbrug i Tvindelstrup, og selvom de snart har diamantbryllup, har hun kun været med oppe at flyve 2 gange.

- Jeg synes, der er langt ned. Så jeg kan bedre lide at gå lidt i haven, siger Inger Marie Kristensen. 

 

03:03 Luk video

 

Prøv en flyvetur med Danmarks ælste pilot her

06:18 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App