Dagplejerod i Faxe

Foto: TV ØST

Sidste år lovede udvalgsformanden, at der ville blive lavet et gæstehus for at aflaste problemer i dagplejen. Det er ikke sket, og det frustrerer forældrene.

Det er en flok frusterede forældre i Faxe, der lige nu kan se deres børn blive kastet rundt mellem forskellige dagplejemødre.

- Han er urolig og utilfreds, sig Michelle Johansen, der er mor til Viktor. Viktor har det sidste halve år været hos syv forskellige dagplejemødre.

Forældrenes frustration bliver ikke mindre af, at udvalgsformanden for Børne- og Familieudvalget for et år siden i TV2 ØST lovede, at der ville blive oprettet et gæstehus. Et sted hvor børnene kunne komme hen, når deres dagplejemødre var syge. Det gode ved gæstehusene er, at børnene kender stedet i forvejen, fordi de jævnligt er til aktiviteter her.

- Vi var jo glade, da vi så på tv, at der ville blive oprettet gæstehuse, fordi så var vi trygge ved at vores datter ville blive afleveret et sted hun kender hver gang. Så er det jo trist at se, at de ikke kan leve op til det, de lover, siger Sanne Andersen, der har en datter i dagpleje.

Børne- og familieudvalgsformand Knud Erik Hansen er ked af situationen, men fordi der har været flere tilflytninger til Fakse end ventet, har kommunen været nødt til at bruge pengene på daginstitutionerne i stedet for at leve op til pasningsgarantien.

- Det hjælper selvfølgelig ikke de her forældre, men vi har været nødt til at prioritere, siger Knud Erik Hansen.

Nu skulle pengene så være afsat til at oprette gæstehuset i 2009, men forældrene er skeptiske.

- Jeg ved ikke, om vi kan tro på dem længere, siger Michelle Johansen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App