Dårlige krybskytter på spil

Flere sårede bukke omkring grusgravene ved Svebølle vidner om upræcise krybskytter, selvom det er forbudt at jage i området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En gruppe dårlige jægere skyder bukke med haglgeværer i grusgravene i Gammelrand ved Svebølle, selv om det ikke er tilladt. Det skriver Kalundborg Folkeblad.

- Og de er åbenbart ikke særlig gode til det. Jeg fandt selv en buk her til morgen, som må være løbet væk, efter den er blevet såret. Siden blev den så ramt af en bil, forklarer Poul Skovbjerg fra lokalpolitiet i Kalundborg.

Han fortæller, at dyret var den anden i rækken af bukke, som har været offer for upræcise krybskytter. Den anden forblødte sandsynligvis ihjel.

- Derfor vil vi godt appellere til, at borgerne holder øje med, om der er uvedkommende, som færdes i grusgravene, siger Poul Skovbjerg til Folkebladet.


Nyhedsoverblik