Dårlig æblehøst i vente

Alligevel er avlerne optimister.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kulde i foråret og sen frost giver færre æbler på træerne. Høsten ser ud til at blive dårligere end sidste år. Alligevel er avlerne optimistiske.

- Det er ikke den store katastrofe. Sidste år var markedet oversvømmet af danske æbler. Så i år håber vi, at vi kan sælge en knap så stor mængde til en lidt højere pris, siger æbleavler Thomas Nybro til Dagbladet Børsen.

I brancheorganisationen Æble-Pære-klubben er der ligeledes optimisme at spore.

- Nogle gange har vi det problem, at udenlandske æbler ligger på lager og er med til at presse markedet i begyndelsen af sæsonen, men i år der er ingenting på lager, siger formand Jan Jager.

Han peger på, at vejret har været ugunstigt for æbler i hele Europa. Samtidig er importen fra Chile, Argentina og Brasilien faldet med 30 procent, fordi producenterne har opnået bedre priser i USA og Asien.

Den danske æbleproduktion omfatter 1.500 hektar - de fleste æbler kommer fra Fyn og Lolland-Falster.


Nyhedsoverblik