Cyklede på Storebæltsbroen

Foto: TV ØST

En 42-årig turist fra Norge forsøgte torsdag aften at cykle over Storebæltsbroen. Den 42-årige mand står til at få en bøde.

Det er dejligt at være turist i Danmark – og det er dejligt at cykle her i landet.

Det mente en 42-årig turist fra Norge tilsyneladende torsdag, da han ville cykle over Storebæltsbroen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Anmeldelsen om manden kom klokken 18.39, og en vejpatrulje fra Storebæltsbroen kørte straks ud og samlede manden op. Ved ankomsten til betalingsanlægget ventede politiet, og den pågældende blev sigtet for at bryde færdselslovens bestemmelser om kørsel på motorvej.

Sigtelsen blev straks fulgt op med en bøde, før manden fik lov til at fortsætte.

En anden gang bør manden tage toget mellem Korsør og Nyborg, hvis han vil have sin cykel med over.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App