Cykelturismepris overrakt af minister på Rødvig Kro

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 3

Bed+Bike vinder Årets Cykelturismeløsning 2015.

Kvalitetsmærkeordningen Bed+Bike fik onsdag overrakt prisen Årets cykelturismeløsning af Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt, i samarbejde med Vejdirektoratet og formanden for den nedsatte cykelekspertgruppe. Prisen blev overrakt på Rødvig Kro og Badehotel, som selv er et Bed+Bike certificeret overnatningssted. Bed+Bike er valgt som den bedste løsning ud af 21 indsendte cykelkoncepter.

- Kåringen kan bidrage til en større udbredelse af ordningen, og jeg opfordrer andre til at lade sig inspirere af, hvad de kan gøre, for at gøre Danmark til den bedste cykelferiedestination, lyder det fra Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt i en pressemeddelelse.

Bed+Bike er en certificeringsordning, som bestyres af netværket Aktiv Danmark, og ejes af Dansk Turismefremme. Ordningen hjælper overnatningsstederne til at blive mere cykelvenlige, og markedsfører herefter disse i Danmark og Tyskland. Især markedsføringen på det tyske marked er attraktiv, da de tyske turister i forvejen kender Bed+Bike fra Tyskland, hvor ordningen stammer fra.

- Vi er meget stolte af at blive anerkendt for det arbejde, vi udfører for at udvikle cykelturismen i Danmark”, siger formand for Dansk Turismefremme Anne-Mette Knattrup.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App