Cirkus Arena aflyser forestilling efter uheld

Onsdag morgen kørte en af Cirkus Arenas lastbiler galt på Vestmotorvejen, og det betyder nu, at forestillingen i Slagelse onsdag aften må aflyses.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver ingen cirkus i Slagelse onsdag aften, hvor Cirkus Arenas artister skulle have optrådt.

Ved 8-tiden onsdag morgen kørte en af Arenas lastbiler galt på Vestmotorvejen og havnede i en grøft ved Ringsted. Lastbilen indeholdt lysudstyret, og uden det kan der ikke blive cirkus. Lastbilen kan først trækkes fri klokken 20 onsdag aften, hvor trafikken er knap så voldsom, og der bedre er plads til at spærre af til arbejdet.

- Vi ved ikke, om lyset er ødelagt. Det er pakket godt ind, så det håber vi ikke, men vi kan ikke få fat det i det før klokken 20 i aften, så derfor er vi nødt til at aflyse, siger Thea Ødbehr, der er presseansvarlig i Cirkus Arena.

Hvad der var årsagen til ulykken, er endnu uvist. Lastbilchaufføren har slået sit hoved og er nu kørt til tjek på skadestuen.


Nyhedsoverblik