Chikane-bilist idømt 18 måneders fængsel

En 29-årig mand blev i dag idømt et år og seks måneders fængsel. Han blev kendt skyldig i hensynsløs kørsel uden tanke på sine medtrafikanter, da han bremsede voldsomt ned på Vestmotorvejen i november sidste år og generede en bagvedkørende. En 26-årig kvinde mistede livet ved ulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Roskilde idømte i dag den 29-årige et år og seks måneders fængsel for hensynsløs kørsel. Han fik også en frakendelse af kørekortet i fem år og skal betale sagsomkostningerne.

Han var anklaget for at være skyld i, at en 26-årig kvinde blev dræbt på motorvejen ved Ringsted sidste år. En eftermiddag i november var kvinden passager i en bil, der blev klemt mellem to andre biler, fordi kvindens kæreste, der sad bag rattet, blev groft chikaneret af en den 29-årige. Kvinden døde af indre kvæstelser.

Den 29-årige havde forklaret, at han blot slap speederen, men flere vidner havde set ham bremse kraftigt ned. Derfor forkastede dommerne den tiltaltes forklaring.

Den tiltalte reagerede ikke på dommen, men hans venner rystede på hovedet.

Han er to gange tidligere blevet idømt frakendelse af kørekort på grund af hastighedsoverskridelser. Dertil kommer en række domme for vold.

Du kan læse mere om sagen her:

http://www.tv2east.dk/artikler/chikanebilist-sagen


Nyhedsoverblik