Chihuahua-hund savner sin ejer

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 2

En lille hvid chihuahua blev tirsdag indleveret på Vordingborg Dyrehospital, men et døgn efter er der stadig ikke dukket en ejer op, og det undrer personalet.

På dyrehospitalet i Vordingborg savner en lille hvid chihuahua-hund sin ejer. I går tirsdag blev den indleveret på hospitalet ved middagstid.

- Vi fik en melding om, at der løb en chihuahua rundt ude ved Masnedøfortet sammen med nogle får, og så blev den indleveret hos os efterfølgende, siger Marianne Rasmussen, der er veterinærsygeplejerske på dyrehospitalet.

En dyr hund

Hun lagde en efterlysning og et billede af hunden på dyrehospitalets Facebookside i går, og siden er opslaget blevet set 65.000 gange og delt 1500 gange. med så mange visninger undrer det Marianne Rasmussen, at der ikke er dukket en ejer op.

- Normalt når en hund er stukket af, så finder vi ejeren på 2 timer, efter at vi har lagt det på Facebook, men der er ikke dukket nogen op i det her tilfælde, og det undrer mig virkelig. Det er en dyr hund til 10.000-15.000 kroner, siger hun.

Chippet men ikke registreret

Den lille chihuahua er chippet, men er aldrig blevet registreret, så ejeren kan ikke findes ad den vej. Hunden bliver overdraget til politiet i løbet af onsdagen, hvorefter den formentligt kommer på mern Hundepension.

Her vil den blive fremlyst i 8 dage, og hvis der stadig ikke er nogen ejer, der melder sig, bliver den ifølge Marianne Rasmussen overdraget til en ny familie.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App