Chauffør stak af efter sammenstød med færge

Politiet leder torsdag efter en lastbilchauffør, der stak af efter at være kørt ind i siden på den færge, han var med om bord. Vi skal nok finde ham, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lastbilchauffør kørte af uransagelige årsager ind i siden på Rødby-Puttgarden færgen onsdag aften. Efter uheldet stak han af, men politiet er fortrøstningsfulde i forhold til at finde ham.

- Ja, det skal vi nok finde ud af. Vi har fundet hans personlige papirer i lastbilen, og ofte arbejder de her chauffører sammen med danske virksomheder, som vi vil prøve at ringe rundt til, siger vicepolitikommisær Boye Jørgensen fra lokalpolitiet i Nakskov.

Kameraer og andre mindre ting beskadiget

Uheldet skete, da færgen onsdag aften lagde til i Rødby, og lastbilen skulle køre af borde. I første omgang var meldingen, at den kørte sammen med en anden lastbil, der ville ud samtidig, men ifølge Boje Jørgensen er sagen opgivet i døgnrapporten, som en chauffør, der kører ind i siden af færgen.

Der skete ingen personskade ved sammenstødet, og det var kun nogle kameraer og andre mindre ting, der fik skader.


Nyhedsoverblik