Chauffør fængslet efter brutal nedskydning

En blev fængslet og en anden løsladt efter nyt retsmøde i drabssag fra Dianalund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Med tre fængslede nærmere politiet sig nu en fuld opklaring af drabet på Kenneth Helbæk Kristensen fra Dianalund.

Ved et lukket retsmøde onsdag blev en 22-årig kvinde og en 25-årig mand fremstillet for dommeren i Næstved. Da den unge kvinde havde forklaret sig, valgte anklageren at sætte hende på fri fod.

Den 25-årige blev derimod fængslet for tre uger. Ifølge politiet har han været chauffør på flugtbilen umiddelbart efter drabet.

Det 33-årige drabsoffer blev skudt ned med et oversavet jagtgevær. Efter en kort og desperat flugt blev en 20-årig kvinde og en 23-årig mand anholdt og fængslet. Kvinden var eks-kæreste til den dræbte, og det var ifølge sigtelserne hendes nye kæreste, der trykkede på aftrækkeren.

 


Nyhedsoverblik