Center for Socialpsykiatri i Lolland Kommune er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads. Det oplyser Lolland Kommune i en pressemeddelelse.
Prisen uddeles af Great Place to Work, som er en global konsulent- og rådgivningsvirksomhed, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø.
Center for Socilapsykiatri har vist, at det kan lade sig gøre at skabe høj trivsel blandt medarbejdere, stor arbejdsglæde og lavt sygefravær på en arbejdsplads, hvor der er stort pres på medarbejderne.
Centeret har blandt andet indført stress-buddies og arbejder efter tesen, at fejl er uundgåelige men giver mulighed for udvikling og reflektering.
Arbejdspladsen er to gange tidligere blevet kåret til Danmarks bedste offentlige arbejdsplads og Europas bedste offentlige arbejdsplads.