Cancer-blomsten rejser fortsat

Det sidste billede fra blomstens rejse Foto: TV ØST

Blomsterstafetten fortsætter: TV ØST fører stadig, og blomsten er fortsat i Næstved.

Med ambitionen om at nå forbi så mange som muligt, rejser blomsten rundt i regionen.

Nu er den på anden dagen i Næstved.

I går kunne vi spore den i Hallen i Næstved, nu kan vi på billederne se, at den har skiftet mange hænder på Næstved Sygehus.

Hvor turen går hen herfra afhænger af de hænder, den lander i.

Led i en større sag

Blomsten blev søndag sendt af sted i Maribo af René Holten Poulsen som led i en landsdækkende indsamling for ’Knæk Cancer’. I alt blev ti blomster sendt ud i landet. En fra hver af de otte TV 2-regioner, en fra Hvem vil være millioner og en fra Go’ morgen Danmark.

Lige nu befinder Tv2 Fyns, Lorrys og TV ØSTs blomst sig på Sjælland. Mens den fra Go’ Morgen Danmark er kommet helt til Hørring i Nordjylland.

Her kan du se, hvor i regionen, blomsten befinder sig. 

Et billede udløser donationen

Blomstens rejse går fra hånd til hånd. Den rejser rundt i regionen som en stafet, der bliver givet videre fra person til person. Hver gang blomsten skifter hænder, tager modtager og giver et billede sammen – en ’twofie’. For hvert billede, der bliver taget, donerer HTH Køkkener 15 kroner til Knæk Cancer.

TV ØST fører fortsat indsamlingen med 2625 kroner.

Se alle twofies her

Indsamlingen fortsætter indtil d. 24 oktober, hvor alle blomster vil blive samlet ind og indtjeningen opgjort i et stort show på TV2.

Hvis du støder på blomsten, må du sende den godt videre på sin rejse.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App