Byråd peger på lukning af genbrugsplads i Faxe

Foto: TV ØST

Et flertal i byrådet i Faxe Kommune blev torsdag aften enige om, at det giver mest mening at lukke genbrugspladsen i Faxe. SF, DF og Borgerlisten var imod.

Tre genbrugspladser i Faxe Kommune er ifølge ejeren, AffaldPlus, én for meget.

Derfor skulle beslutningen om at lukke en af dem, sendes i høring via kommunen.

Der kom 13 høringssvar, men de ændrede ikke på flertallets indstilling til sagen: det giver mest mening at lukke genbrugspladsen ved Faxe og bevare dem i Rønnede og Haslev.

Opgradering af genbrugspladser

- Vi har dog lavet en tilføjelse til vores indstilling til Affald Plus, nemlig den, at hvis den i Faxe skal lukkes, så skal de andre to opgraderes, siger Ivan Lilleng (K), som er formand for Miljø- og Teknikudvalget i Faxe Kommune.

Han henviser til, at man på andre genbrugspladser i andre kommuner kan køre lige hen til containerne og tippe affaldet i, i stedet for at skulle slæbe sit affald op i containerne.

Dansk Folkeparti, SF og Borgerlisten vilel dog ikke stemme for en lukning af genrbugspladsen i Faxe, men havde hellere set, at man havde bedt Affald Plus arb4ejde for at bevare alle tre genbrugspladser.

- Men det er jeg ikke enig i. Det tror jeg ikke, man havde fået noget ud af, siger Ivan Lilleng (K) til TV ØST.

Høringssvar indeholdt også forbedringsforslag

De 13 høringssvar, der er kommet,  går især på den øgede kørsel, der vil komme for borgere i og omkring Faxe, som så skal køre til genbrugspladserne i Rønnede eller Haslev.

- Og det er jo rigtigt, men det er jo så meningen, at de to resterende pladser skal have bedre åbningstider og forhåbentlig også bliver indrettet bedre, siger Ivan Lilleng (K).

Han fortæller, at der faktisk også kommet brugbare forslag om eksempelvis at lave en udvidet parkeringsplads ved genbrugspladsen i Rønnede, sådan så borgere i Faxe kan tømme deres trailer på vej til arbejde i København og så lade den stå på parkeringspladsen, ind til de kommer hjem fra job igen og kan tage den med tilbage.

- Det synes jeg da perosnligt var en god idé, siger udvalgsformanden.

Lukning af genbrugsplads:

  • Når en af de tre genbrugspladser i Faxe Kommune bør lukkes, så er det - ifølge AffaldPlus - fordi, der er en "overservice" i kommunen sammenlignt med andre lignende kommuner, som fx Sorø og Ringsted Kommuner, hvor der er færre genbrugspladsr. I Ringsted er der fx kun en.
  • AffaldPlus har peget på at lukke genbrugspladsen i Faxe og lave de om til haveaffaldsplads, da det er den af de tre i kommunen, der har færrest besøgende.
  • De 13 høringssvar, der er kommet i sagen, bliver alle sendt videre til AffaldPlus, som altså træffer den endelige beslutning om lukningen.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App