Butikker trodsede lukkeloven grundlovsdag

Tøjbutikker og radioforretninger må ikke holde åbent grundlovsdag, men det var der butiksindehavere i Sorøs bymidte, der var helt ligeglade med den 5. juni.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dermed brød de lukkeloven, men politiet har ikke tænkt sig at overveje en eventuelt bøde til dem, for der er ikke nogen, som har anmeldt lovovertrædelsen. Det skriver Dagbladet Ringsted. 

En af dem, der valgte at holde åbent i en slags protest mod gældende lukkelov, var Birgitte Thorsgaard, der er indehaver af børnetøjsbutikken Ønskefrøen i Storgade.

- Det er civil ulydighed, men jeg føler mig nu ikke som en bandit. Jeg synes bare, det er tåbeligt, at vi ikke må åbne vores døre for alle de gæster, der var i byen i anledning af Klassisk Køredag i Sorø, siger Birgitte Thorsgaard til avisen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik