Strejken hos Funchs Turisttrafik er slut. Dermed vil de strejkeramte buslinier køre normalt igen i morgen.
Det skriver Folketidende.dk.
Protest over fyringer
Arbejdsnedlæggelsen startede med et fagligt møde mandag morgen, hvor medarbejderne protesterede over fyringerne af fire kolleger. Strejken kom, fordi medarbejderne vurderede at fyringerne var uberettigede.
Med beslutningen om at genoptage arbejdet fra tirsdag morgen er der lagt op til en helt normal trafikdag.
Penge tilbage for taxakørsel
Movia besluttede i øvrigt mandag ekstraordinært at lade rejsegarantien træde i funktion.
Garantien betyder, at kunderne kan få pengene igen, hvis deres bus var ramt af strejken, og de i stedet tog en taxa.
Du kan læse mere om rejsegarantien her: http://www.moviatrafik.dk/dinrejse/rejsegaranti/Pages/rejsegaranti.aspx