Buschauffør sigtes for uagtsomt manddrab

En 50-årig buschauffør er blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter en tragisk trafikulykke i foråret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tragisk trafikulykke ved plejehjemmet Elisabeth Centret i Holbæk udløser nu en sigtelse for uagtsomt manddrab.

Det fortæller dagbladet Nordvestnyt fredag.

Den 50-årig buschauffør modtager sigtelsen efter en trafikulykke i april, hvor han kom til at påkøre en 61-årig kvinde, da han bakkede med sin bus. Kvinden omkom efter ulykken.

Chaufføren havde overset kvinden, der var gået bagom bussen. Ifølge politiet har han dermed ikke været opmærksom nok.

Det er endnu ikke formelt besluttet, at sagen skal behandles i retten – men i tidligere sager er den slags forseelser blevet straffet med bøde og en ubetinget frakendelse af kørekortet i en periode, oplyser avisen.


Nyhedsoverblik