Brugte peberspray for at anholde mand

Under en anholdelse fornemmede en betjent, at manden opgav falsk navn. Det endte med, at han måtte bruge sin peberspray for at kunne anholde manden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved halv syv tiden torsdag aften ville en motorcykelbetjent anholde en 28-årig knalletkører i Holbæk.

Politimanden havde en fornemmelse af, at den 28-årige opgav falsk navn, og da han ville anholde ham for at finde ud af, hvem han var,  blev den 28-årige meget lidt samarbejdsvillig.

Det endte med, at politiassistenten måtte anvende peberspray for at gennemtrumfe anholdelsen.

En patruljevogn kom til stedet og hjalp med anholdelsen. Den 28-årige blev fundet i besiddelse af et mindre kvantum kokain, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og han blev også sigtet for at have modsat sig anholdelsen.

Den 28-årige blev løsladt i løbet af aftenen, og han vil senere få sagen behandlet i retten.


Nyhedsoverblik