Bruger ekstra hjemmehjælp på hygge og indkøb frem for mere pleje

Ekstra hjemmehjælp bruges meget forskelligt, viser undersøgelse. Personlig pleje står dog lavt på de ældres ønskeliste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ældre borgere bruger ekstra hjemmehjælp på hygge, højtlæsning og oplevelser frem for rengøring og personlig pleje. Den ekstra hjælp er ikke bare et afbræk fra ensomheden, men kan give selve livet mere mening og værdi, siger eksperter til Kristeligt Dagblad.

To timer i Rema 1000. Sådan har 86-årige Inge Petersen valgt at bruge de ekstra timers hjemmehjælp, som hun i nu et år har fået tildelt af Slagelse Kommune.

Indkøbene, der foregår i selskab med en tålmodig sosu-assistent, giver den for længst pensionerede husmor ro og tid til at genopdage glæden ved selv at planlægge måltider og udvælge de helt rigtige råvarer. Præcis som hun gjorde dengang, hun selv stod for madlavningen og endnu var mobil nok til at købe ind på egen hånd.

Den såkaldte klippekortordning, der giver sårbare og svage ældre mulighed for at spare ekstra hjemmehjælpstimer op til aktiviteter, som ikke kan klares på den normerede tid, blev lanceret som forsøgsordning i København i 2014. I dag er ordningen stort set landsdækkende, og erfaringerne fra landets kommuner er entydigt de samme: De ældre bruger ikke timerne på rengøring, opvask og personlig pleje, men vælger som Inge Petersen at lave noget, de synes er sjovt, hyggeligt og meningsfuldt.

Det viser en stikprøve, som Magasinet Pleje har lavet blandt 12 kommuner, der alle svarer, at langt hovedparten af de ældre bruger den ekstra hjemmehjælp på omsorg og oplevelser. Og det viser de første evalueringer af forsøgsordningen i København.

Oplevelser og socialt indhold står højest på ønskelisten De ældres brug af ordningen tydeliggør, at svækkede og syge ældre har brug for hjælp til at skabe socialt indhold og meningsfulde oplevelser i hverdagen, mener blandt andre direktør i Ensomme Gamles Værn Christine E. Swane.

-Vi har indrettet os, så ældrepleje allerede i dag varetages både af familie og professionelle, så det nytter ikke at appellere til de yngre generationer og efterlyse, at de i højere grad yder omsorg for deres ældre familiemedlemmer. Hjælp til rengøring, opvask og pleje er helt nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt til at skabe forudsætninger for et godt liv. Det er kun den ældre selv, der ved, hvad der er vigtigt og meningsfuldt for hende eller ham, siger Christine E. Swane.

I Slagelse Kommune, hvor 86-årige Inge Petersen bor, har man med succes brugt klippekortordningen i knap et år. Og i løbet af det år er de ældres ønsker til den ekstra hjemmepleje netop kommet til udtryk på vidt forskellige måder, fortæller Helle Bangsborg, virksomhedsleder i Center for Sundhed og Omsorg i Slagelse Kommune.

For eksempel har en ældre kvinde valgt at sætte tid af til at få lagt en let makeup hver morgen. En anden har afsat en time til stille højtlæsning og omhyggelig gennemgang af falmede fotoalbum. Og en tredje sparer op til en tur til vikingeborgen Trelleborg. En tur, han gerne vil foretage i rickshaw.

- Fællesnævneren er helt klart den, at de ældre prioriterer det sociale, det hyggelige og ikke mindst det, der er meningsfuldt for dem, og som de måske hele deres liv har sat pris på og nydt at gøre. Det handler ikke så meget om støvet på kommoden, men mere om at give tilværelsen mening og få nye oplevelser og flere gode stunder i hverdagen, siger Helle Bangsborg.

Hos Ældre Sagen kommer de ældres valg ikke som en overraskelse.

Tilbuddet er rettet mod landets svageste hjemmehjælpsmodtagere. Det er borgere, som, vi ved, har svært ved at fortsætte de sociale og kulturelle aktiviteter, som de ellers har dyrket og plejet et helt liv, fordi deres fysik er stærkt svækket. Deres netværk udtyndes langsomt, men sikkert, og her kan klippekortet selvfølgelig fungere som en form for ventil, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo, der imidlertid understreger, at ordningen langtfra løser ensomheds- problematikken blandt landets svageste ældre borgere.

- Vi mener grundlæggende, at ældre bør have samme rettigheder som alle andre borgere. I dag er det sådan, at borgere, der ikke kan komme rundt på egen hånd på grund af et handicap, kan søge om op til 15 timers ledsagelse om ugen. Den mulighed har ældre over 67 år ikke, og i den sammenhæng er et par timer om ugen jo ingenting, siger Olav Felbo.

Læs mere i Kristeligt Dagblad eller på k.dk


Nyhedsoverblik