Broløb udløser bonus til foreningsliv

Årets Broløb på Storebæltsbroen fra september giver stort overskud til det frivillige foreningsliv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skrevet af Odin Forfang.

Årets broløb over Storbæltsbroen, den 13. september, giver 1,7 millioner kroner til foreningslivet i Nyborg og Slagelse Kommuner.

Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Selvom enkelte regninger stadig mangler at blive betalt, så vil det endelige overskud fra løbet blive på omkring 1,7 millioner kroner, siger Per Hansen fra Korsør Atletik og Motion.

Omkring 45 foreninger har hjulpet med at gøre arrangementet til virkelighed – og der er virkelig blevet lagt mange kræfter i at gennemføre løbet.

Alene på løbsdagen har frivillige lagt, hvad der svarer til 1.000 arbejdsdage.

Dertil skal også lægges mange arbejdsdage til planlægning, pakning af godteposer, udlevering af start numre, klargøring af starten- og målet, depoter og oprydning, til slut, efter de 9.000 løbere.

I Slagelse Kommune har 23 frivillige klubber henvendt sig til at hjælpe med broløbet.

23 indblandede klubber kommer fra Skælskør, Slagelse, Vemmelev, Stilling og Korsør.


Nyhedsoverblik