Broget novembervejr i weekenden

Vejrguderne dikterer nybagte boller, varm kakao og hjemlig hygge i denne weekend.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I hvert fald giver oktobers sidste weekend en forsmag på klassisk novembervejr. Det fortæller vagtchef Tine Zeuthen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

- Fredagen byder på blandet vejr. Der vil være steder, hvor der er skyer på himlen og andre steder vil solen skinne. Men det bliver meget blandet, men temperaturer omkring otte grader, siger hun.

Natten til lørdag kommer temperaturen ned omkring fem grader.

Lørdagen byder på skyer og  temperaturerne vil holde sig på niveau med fredagen.

Weekendens mest blæsende dag vil være søndag. Her vil temperaturerne stadig være omkring otte grader, men det vil opleves koldere på grund af blæsten, tilføjer Tine Zeuthen:

- Søndag er chancen for sol meget mindre. Der vil være meget mere skyet, og det bliver mere blæsende. På den måde kommer det til at føles køligere, men regnen kommer først natten til mandag.


Nyhedsoverblik