Broer rives ned i Slagelse

Banedanmark er i gang med anlægsarbejde flere steder i landet. Et af de største projekter er vest for Slagelse, hvor to broer skal udskiftes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Al togtrafik er i påsken indstillet mellem Korsør og Slagelse. Det skyldes blandt andet det store nedrivningprojekt vest for Slagelse. Her skal broerne på Brovej og Hejningevej rives ned og udskiftes med nye og mere nutidige broer. 

- Den gamle bro var næsten 100 år gammel, og den havde udtjent sin værnepligt, siger Ulrik Jaller, der er projektchef for nedrivningen af de to broer for Banedanmark.

Arbejdet, der begyndte i går aftes klokken 10, er et af de størtste, Banedanmark har lavet. Derfor har det også været nødvendigt at lukke for al togtrafik mellem Slagelse og Korsør frem til mandag formiddag. Det giver Ulrik Jaller og hans kollegaer 4,5 dag til at rive de to broer ned og udskifte dem med nye. Derfor er det et projket, der er planlagt ned til mindste detalje.

- Det har taget os cirka 2 år fra bunden at planlægge, designe broerne og komme frem til det endelige resultat. Så det har taget en del tid for at være sikker på, at de 4,5 dag er velplanlagt, og vi er færdige til tiden, siger Ulrik Jaller.

På byggepladsen ved Hejningevej står den nye bro og venter. Den er færdigstøbt og klar til at blive kørt på plads. Man vil løfte broen, og med hjælp fra nogle skinne, vil man så køre den på plads i løbe af i morgen eftermiddag. 

Derfor er der også travlt på byggepladsen med folk på arbejde 24 timer i døgnet. 

Banedanmark har de to broer færdig på mandag, hvor togene igen vil køre fra kl 10.


Nyhedsoverblik