Brød ind hos sovende kvinde

To maskerede mænd med baseball-køller brød onsdag ind hos en sovende kvinde i Føllenslev. Kvinden vågnede ved indbruddet, og hendes skrig fik gerningsmændene til at flygte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 10.40 torsdag modtog politiet anmeldelse om indbrud i en villa på Kalundborgvej i Føllenslev. I huset sov en 44-årig kvinde. Hun blev naturligvis meget forskrækket, da hun vågnede op og konstaterede, at der stod to maskerede mænd i huset. Kvinden skreg op, og det fik gerningsmændene til at forsvinde fra stedet. De flygtede fra stedet i en hvid varebil.

Gerningsmændene brød ind i huset ved at knuse en rude, og det var knusningen af ruden, der fik forurettede til at vågne.

Gerningsmændene beskrives som: A, mand, intet om alder, 175-180 cm, muskusløs af bygning med smalle hofter, iført sort strikket hætte med hul til øjne og mund, sorte strikhandsker, sort Pilot jakke og medbragte et baseball kølle i den ene hånd. B: Mand, intet om alder, 175 -180 cm. tæt af bygning, bredskuldret, iført sort hætte med hul til øjne og mund, sorte strikhandsker, kort sort pilot jakke. Medbragte muligt et baseball-bat.

Bilen beskrives som en hvid kassebil, mulig hvid lastbil med lukket aluminiumskasse. På bilen muligt et logo mrk. TNT.

 

Lokalpolitiet i Kalundborg vil meget gerne have oplysninger til sagen. Ring 114 eller 59511448.


Nyhedsoverblik