Brandvæsen opgiver at redde fabriksbygning

Brandvæsenet har opgivet at redde en fabriksbygning, der står i flammer ved Korsør. Bygningen får nu lov til at brænde ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En fabriksbygning ved Tjæreby ved Korsør står tidligt onsdag morgen i flammer – og bygningen står ikke til at redde.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Bygningen har huset et sandblæserfirma - og meldingen om branden kom klokken 05:12.

- Bygningen var overtændt, da vi nåede frem, og der var ikke noget at gøre for at redde den. Brandvæsenet foretager derfor en kontrolleret nedbrænding af fabrikken, siger politiets vagtchef Henrik Karlsen.

Den brændende bygning ligger mindre end 100 meter fra Vestmotorvejen, men bilister skal altså ikke være bekymrede over branden – den er under kontrol.

Politiet oplyser, at branden efter sin slukning skal undersøges nærmere.

- Branden er tilsyneladende opstået ved en minigraver, der var sat til opladning, og vores mistanke er, at enten den eller de elektriske systemer i bygningen er årsagen til branden. Men det er noget, som vi undersøger nærmere en af de kommende dage, siger politiets vagtchef Henrik Karlsen til TV ØST.


Nyhedsoverblik