Brandmand faldt 3 meter ned gennem tag

Foto: TV ØST

En brandmand slap med skrækken og en hel serie blå mærker, da han sendt fredag aften faldt igennem et tag ved efterslukningen af påsat brand.

En 40-årig brandmand slap med skrækken, da han fredag faldt igennem et tag i Nørreballe ved Maribo.

For selvom han faldt omkring 3 meter, så slap han med knubs og blå mærker.

Det oplyser Bøje Jørgensen fra Lokalpolitiet i Nakskov til TV2 ØST.

- Han kom heldigvis ikke noget alvorligt til, siger han.

Uheld under slukning af påsat brand

Uheldet skete under slukningen af én af de påsatte brande, der fredag ramte området.

Branden var ellers erklæret slukket, men blussede op igen, og brandvæsenet rykkede igen ud og slukkede branden.

Selvom brandmanden slog sig, så regner politiet dog ikke med, at faldet kommer til at indgå i en eventuel straffesag mod ildspåsætteren.

- Vi ser på det som et uheld, og det kommer ikke i øvrigt til at indgå i sagen, siger Bøje Jørgensen fra Lokalpolitiet i Nakskov til TV2 ØST.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App