Brandmænd skal selv betale for vandet

Brandvæsenet i Odsherred skal fremover betale for det vand, som de bruger, når de slukker brande. Og det kan fremover blive normen i alle danske kommuner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når det brænder skal landets brandvæsener fremover betale for det vand, de bruger til at slukke ildebrande. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.
 
Meldingen kommer fra vandværkerne i Odsherred, og de har både juraen og deres foreninger med sig i kravet. Det siger Axel Laursen fra Vandrådet i Odsherred Kommune til dagbladet Nordvestnyt, og han bakkes op af jurist Pernille Weille fra Foreningen af Vandværker i Danmark, som forklarer, at Miljø- og Naturklagenævnet i en afgørelse fra maj måned slår fast, at landets kommuner ikke kan ændre på normalregulativet, og ikke kan undslå sig for at betale for det vand, som brandvæsenet bruger, når det brænder.
 
Til dagbladet Nordvestnyt, siger Odsherreds beredskabschef Lasse E. Hansen, at han ikke kender til andre steder, hvor den praksis er ført ud i livet, og at han mener, at vand til brandslukning bør leveres gratis på grund af dets almennyttige betydning.
 
Den udlægning vinder ikke gehør hos vandværkerne, og Axel Laursen siger til Nordvestnyt, at det blot er et spørgsmål om kort tid, før alle landets vandværker vil have mulighed for at opkræve pengene.


Nyhedsoverblik