Brandmænd i oprør

Brandmændene i Ringsted er oprørte. Kommunen har sendt brandslukningen i udbud, og derfor kan det være Falck, der i fremtiden skal slukke brandene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De er hverken bange for ild eller røg, tilgengæld frygter de nu at blive privatiseret. Kommunen har nemlig besluttet at sende brandslukningen i udbud.

- Jeg ved godt, at brandfolkene mener, at de kan slukke brande billigst. Men selvom de altid har gjort det godt, så er ønsket fra byrådets side at få lov til at afprøve det, siger borgmester i Ringsted Niels Ulrich Hermansen.

Privatiseringen falder i dårlig jord hos brandfolkene, for de bryder sig ikke om, at private aktionærer tjerner penge på deres arbejde.

- Når vi arbejder for kommunen, så er der et afgrænset budget. Når vi arbejder for Falck, så sidder der nogle folk og tjener penge på vores arbejde. Jeg mener, det er umoralst at tjene penge på andre folks nød, siger formand for Ringsted Brandmandsforening Per Jensen.

På brandstationen undrer man sig desuden over kommunen beslutning om et udbud. Budgettet for brandslukningsarbejdet er relativt beskedent. Deuden mener Per Jensen, at kommunen vil miste veluddannede brandmænd.

- Hvis Falck overtager arbejdet med brandslukning, så holder jeg op. Der skal ikke stå Falck på min uniform, siger Per Jensen.

Den beslutning ærgrer bormesteren i Ringsted. Han mener, at brandfolkene i Ringsted gør et godt stykke arbejde og mener, at de sagtens kan konkurrere med Falck i et udbud.

Det bliver formentlig til marts, at kommunen tager beslutningen om, hvem der i fremtiden skal slukke brande i Ringsted.

 

 

 


Nyhedsoverblik