Det sker ofte, at Næstved Brand og Redning bliver kaldt ud til alarmer, hvor der ikke er brand - de såkaldt blinde alarmer.
- Vi bruger en del tid på det. Det er ca. 20% af det samlede antal udrykninger, vi betegner som blinde alarmer, siger beredskabsinspektør Erik Andersen til TV2 ØST.
De mange blinde alarmer betyder, at brandvæsenet må rykke oftere ud end tidligere. Sidste år rykkede brandfolk i vores region ud til i alt 3742 alarmer, viser Bredskabsstyrelsens seneste tal. Det er 15% flere udrykninger i forhold til bare seks år tidligere. Og der er ikke kommet flere brande.
De blinde alarmer skyldes ofte de automatiske brandalarmer - de såkaldte ABA-anlæg - som flere og flere virksomheder får. Og så er folk generelt blevet hurtigere til at ringe efter brandvæsenet uden først at tjekke, om der virkelig er tale om en brand.
Fejlalarmerne kan få store konsekvenser. For hvis der opstår en rigtig brand, er brandfolkene måske optaget, og så tager det længere tid, før de er ude på stedet. Derfor opfordrer beredskabsinspektør Erik Andersen til, at man lige undersøger sagen, før man ringer efter brandvæsenet.
- Man kan lige prøve at stikke fingeren i jorden og bruge et halvt minut på at undersøge sagens rette sammenhæng, før man ringer 112, siger han.
Næstved Brand og Redning sender en regning på 3500 kr., hvis man har et automatisk brandalarmeringsanlæg, der er skyld i en blind alarm. Som privatperson behøver man dog ikke frygte en regning.