Brand på Nakskov Banegård

Der udbrød brand på Nakskov Banegård tidligt mandag morgen. Politiet mistænker, at den kan være påsat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Meldingen om brand i kiosken på banegården løb ind hos politiet lidt i fem mandag morgen, og brandslukningskøretøjer blev sendt til stedet.

Der er nogle omstændigheder ved branden, der får politiet til at mistænke, at den kan være påsat. Præcis hvad de omstændigheder er, vil politiet ikke udtale sig nærmere om.

Til gengæld hører de meget gerne fra vidner, der kan have set noget på banegården i forbindelse med branden.

Politiet kan kontaktes på 114.


Nyhedsoverblik