Brand på efterskole

Tidligt lørdag morgen opdagede en forbipasserende at der var ild i Tølløse Slots Efterskole. Noget tyder på at branden var påsat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en yngre mand fra lokalområdet der kort før klokken 6 i morges hørt en lyd, da han passerede efterskolen. Det viste sig at være tagplader, der sprang på grund af ild i nogle containere.

Den unge mand får alarmeret Holbæk Brandvæsen, der får slukket branden, der ifølge TV2 ØST's oplysninger er brudt ud to forskellige steder på efterskolen.

Ifølge forstander Anne Fabiansen tyder meget på, at branden var påsat.

-Det er jo mærkeligt at der skulle opstå brand to steder samtidig, hvis ikke den var påsat. Men det er selvfølgelig op til politiet at undersøge, siger hun til TV2 ØST.

Eleverne er taget på sommerferie for en uge siden, og kun pedellen og enkelte lærere er tilbage på skolen.

Politiet skal nu undersøge, hvordan branden kunne opstå.


Nyhedsoverblik