Brand i møbelsnedkeri i Store Merløse

Foto: TV ØST

Fredag eftermiddag gik der ild i et møbelsnedkeri i Store Merløse.

Et møbelsnedkeri på Birkegårdsvej i Store Merløse brød fredag eftermiddag i brand.

Falck modtog en anmeldelse om branden klokken 16.09. Adskillige folk og vogne fra både Holbæk, Mørkøv og Tuse Næs arbejdede en stor del af aftenen på at få flammerne under kontrol. Omkring klokken 05.30 blussede branden dog op igen, og derfor blev også morgenen brugt på slukningsarbejdet. 

- Vi er ikke sikre på, hvordan branden opstod i første omgang, det skal vores teknikere nu i gang med at undersøge nærmere, men anden gang var det formentlig gløder, der havde ligget og ulmet, siger René Søe Pedersen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi. 

Ingen personer kom tilskade, men ejerne af møbelsnedkeriet er kede af det, der er sket. 

- Vi er selvfølgelig rystede, ikke mindst fordi det var min mands livsværk, skriver de i en mail til TV ØST.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App