Stearinlys bag lejlighedsbrand

Onsdag aften opstod der brand i en lejlighed på Trekanten i Slagelse. I første omgang fik politiet melding om en person indespærret. Branden er nu under kontrol

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 20.21 fik Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi melding om brand i en lejlighed på Trekanten i Slagelse.

Både slukningskøretøjer og en ambulance blev sendt afsted, da politiet havde fået en melding om, at en kvinde ikke kunne komme ud af den brændende lejlighed.

Ifølge brandvæsnet lykkedes det dog hurtigt at få kvinden ud, og branden var kort tid efter de ankom på stedet under kontrol.

Politiet mener, at det muligvis var et sterinlys, der stod for tæt på et tøjstativ, der var årsag til, at branden brød ud.


Nyhedsoverblik